torsdag den 11. juni 2009

Fremme i skoene



I lørdags havde Politiken denne artikel , som handlede om, at herreværelset var stærkt på vej tilbage i de små hjem.

Som ved et trylleslag følte vi os voldsomt trendsættende hjemme hos os, for Per har haft herreværelse - eller musikstue, som vi kalder det - siden vi flyttede ind i vores kære, gamle hus i ´96.

Stilen er umiskendelig herrelig: Mørke møbler, stort set ingen ledig vægplads - de er fyldt af hylder og reoler som rummer hans plader, cd´er, bøger, udklipssamling osv, dagslyset kommer kun ind i små portioner og så er det faktisk det eneste rum i huset, som har en tydelig indretningslinie.

Per leder konstant efter "rigtige" ting, som kan komplettere musikstuens stil. I går var vi i Vejen og omegn, og i en af de genbrugsbutikker vi aflagde besøg, stod det lille jalousi-skab, som nu står forrest i billedet. Kærlighed ved første bilk og ind i bilen med det.

Skrivebordsmøblementet overtog han efter en kollegas far, som havde været snedkermester og som havde lavet bord, stol og skuffesektion selv. Skrivebordet kunne godt trænge til en omlakering, men jeg tror ikke det kommer så langt. Randene fra diverse glas mm. er blevet en del af skrivebordets og musikstuens sjæl og den passer man godt på i et herreværelse!

Per elsker sin musikstue og der bliver hørt høj, mærkelig, mørk eller festlig musik dernede, mens han sidder og skriver, læser eller spiller kort med Albert, mens de vender verden og præsentere hinanden for alt sådan noget mødre og koner ikke forstår sig på!

- og så har jeg jo altså råderetten over en stor del af 1.salen !

8 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hvilken god ide ! Trend eller ej :-)

KirstenK sagde ...

Det ser godt nok herregodt ud...

Jeannette Mariae sagde ...

Jeg holder meget af den slags møbler, selvom stilen er en anden her. Og jeres nye møbel er superfint...

Her kalder vi Maskinhuset for herreværelset. Det har sin baggrund i, at det er her Lars anvender så megen af sin tid ;-)

Hanne ... sagde ...

Altså, vi blev lige lidt stolte af os selv, trendsætterne fra Harlev - fnis - Losarinas mor.

Det vil jeg straks bringe videre, KirstenK.

Stilen er også en anden i resten af huset, Jeannette Mariae. jeg vil gerne tro, at man kan herrehyggee sig i Maskinhuset :-)

lis sagde ...

Hold da op hvor ser det trendy ud, most impressed, tillyke til fotografen med et fantastisk stykke arbejde

Hanne ... sagde ...

Fotografen takker og bukker ;-)

Skribenten sagde ...

Hej der.
Min eksmand havde også sit eget herreværelse. Dert kunne lade sig gøre fordi vi boede på kæmpemange kvm, og havde masser af rum at tage af. Det var dog mere lyst i det, men med musikken og fodbolden som omdrejningspunkt. Der var billeder, billetter, plakater overalt selv i loftet. Et rigtigt manderum, med mange års samlede genstande. Jeg kunne godt lide rummet, der var i kontrast til mit eget rum.. biblioteket. :-)

Det gik desværre jo i opløsning ved vores skilsmisse, men måske en dag igen, jeg selv får mit eget bilbliotek og damerum. ;)

Hanne ... sagde ...

Et bibliotek/damerum lyder sandelig heller ikke dårligt, Henriette :-)