tirsdag den 2. juni 2009
Vidste du....
... at stof har sin helt egen vilje, især hvis det får lov til at passe sig selv ?
Natten efter turen til Odense vågnede jeg ved halv fire-tiden og trængte forfærdeligt til en tår vand. Fødderne ud over sengekanten og afsted..... og så kunne jeg faktisk ikke komme meget længere.
Foran mig lå en kæmpe-bunke stof, den der normalt ligger FORAN stofreolen, væltet ud over gulvet og spærrede vejen frem til den forjættede dør, som jeg nødvendigvis måtte åbne for at komme frem til min tår vand!
Billedets kvalitet siger alt om min natlige tilstand - chok blandet med tørst - og jeg beklager meget, at det er så sløret.
- men der jo som bekendt ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, for NU bli´r der ryddet op og rokeret om på syrummet og jeg går drastisk til værks ! Jeg er begyndt at rydde ud i resterne fra den gang den nu 15-årige søn, sov i natdragter med fod og gennemgående lynlås!
Alt sammen for at give plads til, at gulvbunken kan komme ind i en af stofreolerne og der er lang vej endnu, inden der er totalt overblik igen, men det kommer.... og bliver dokumenteret i væsentlig bedre billedkvalitet :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
Når en dør lukkes, åbnes 100 nye...
Du har så evigt ret, Margith :-)
TIIIMBEEEER!! Tænk der var engang hvor selv jeg troede på, at det ville være muligt at holde dine bunker i ordentlige 'rækker' og ikke på gulvet, men det er jo ahlsløs gerning overhovedet at tænke i de baner, for havd skulle det nu være godt for??
Nemlig, Lis ;-)
Åbenbart bliver stof levende om natten og lever der sit helt eget liv...sejt nok du ligefrem tog et bilede af det..
Dokumentation må der til, Kirsten.
Hold fast hvor har du meget stof Hanne, og den med kravledragten grinte jeg meget af. Jeg har også gemt stumper af stof som ikke kunne bruges blot fordi jeg havde syet tøj til de små i det ;-) Men nu syr jeg jo slet ikke mere, så jeg var hård en dag og smed ud og havde hovedpine resten af dagen ved tanke om alle de minder der røg ud :-)
Jeg kan love dig for, Lene, at sønnen syntes det var grænsende til PINLIGT at jeg stadig havde rester af stoffet til hans baby-natdragter liggende !
- og den med hovedpinen er jeg helt med på... jeg tror, det vil nærme sig migrænelignende tilstande, når jeg en dag for alvor tager fat :-)
Send en kommentar