torsdag den 23. juli 2009

Tak for nu, Helgenæs



Sommersalget 09 er slut og billedet af en våd damaskdug på et havebord, må siges at være, rent vejrmæssigt meget rammende.

Man kan ikke slå streger efter det danske sommervejr og det kan jeg faktisk rigtig godt lide, men jeg synes altså vi fik lige rigelig med regn i de forgangne uger. Heldigvis holdt det ikke alle de dejlig mennesker tilbage, som troligt kom forbi haven også i silende regn. Tusind tak skal I alle sammen have :-))

Lige nu sidder jeg og venter på, at min dejlig svoger kommer med en tungt lastet trailer med alle kasserne, bordene, stolen og 1000 andre småting.

Det er utroligt, hvor meget gear der skal til, for at bakse en lille sommer-have-shop op og hvert år når vi pakker det hele ned, husker jeg, hvorfor jeg ALDRIG bli´r kræmmmer !

4 kommentarer:

Lavendel sagde ...

Ja, vejret var ikke venligt mod jer, men gik det godt økonomisk? Det er vel ikke altid at mange besøgende også får listet tegnebogen op af lommen??

lis sagde ...

Vi siger selv tak herovre fra halvøen, - og i dag STOR-regner det bare, så hjælpedrengen er allerede ude i ført underbukser og gummistøvler for at bakse vand ud af telt-taget med en kost. Vi er meget glade for vores Jack Sparrow-piratskibs-pude ;-D

Liselotte sagde ...

Det var ikke vejrguderne, der var med jer, Hanne, men bare resten var :-)

Jeg vil altså tage mig sammen næste år. Jeg VIL :-)

Hanne ... sagde ...

Vi er bestemt tilfredse, Lavendel. Vores mål er godt og vel nået og det er supergodt, vejret taget i betragtning.

Hils hjælpedrengen, Lis og sig tak for både telttømning og usædvanligt godt humør.
Med den pudebunke han er i besiddelse af med Jack Sparrow-piratskibs-pudens indtog, tror jeg han må ligge i top 3 på Tulipaner og tomaters pude-ejer-liste :-)

Resten VAR med os, Liselotte og med gode venner, dejlige hjælpe-piger og -dreng så kan end ikke silende dagsregn slå os ud.
Du kommer bare :-)