Overspringshandlingerne står i kø

Hvert år på denne tid vader jeg rundt, som en bjørn i bur, mens jeg venter på, at skoleåret skal gå i gang igen.

Jeg burde ikke vade og vente, næh jeg burde forberede, rydde op, sy, ordne, skabe overblik og 10 000 andre alvorlige, vigtige ting. Her er det så, at overspringshandligerne vælter ind af alle knaphuller og forsøger at snyde foran i køen. Så når jeg er lige ved at gå i gang, bli´r jeg simpelthen nødt til først at drikke en kop te, læse et blad, klø Hera på maven eller noget helt tredje.

Med tiden har jeg lært, at jeg ikke behøver gå i panik, for jeg skal komme i hug og få sat skik på sagerne, men det sker først, når jeg har mødt mine kursister. Når jeg har set dem, snakket med dem og hørt deres navne, så kommer flowet, overblikket og alt det andet og SÅ kører det.

Mens jeg venter på, at det bliver mandag og første skoledag på VUC, sidder jeg og kikker på puden med navnebroderierne på. De er fra en tid, hvor en kvinde brugte tid og kræfter på at få hendes holdkammerater til at skrive sit navn på en kridhvid dug, for derefter at brodere navnene op med smukke og sirlige kontursting. Dugen  her stammer fra Tommerup Højskole Sommeren 1952, og jeg sidder og tænker på, om jeg mon skal byde en Else eller en Kit velkommen på mit hold på mandag.