mandag den 1. juni 2009

Oh joy..




... når man dels finder så gode sager, at hjertet hopper i livet på en, dels finder en soul-mate, som deler ud af sine viden - OG sit lager -, så bli´r det ikke meget bedre.

2 fede 70ér børnestole, 5 retroduge af høj karat og en lille, lilla Pala alt sammen fundet samme sted.... tænk at det kan lade sig gøre.

Her er sagerne fotograferet sammen med min egen sorte lampe, som var medbragt for mulig identifikation, hvilket ikke lykkedes. Det er en Louis Poulsen look-a-like, men noget større.Den er i fin stand og har en søster, som den bor sammen med ovre i vores garage :-)



Dugene er jeg SÅ tilfreds med. Især den med æblerne på, som faktisk er et gammelt gardin, og stofkvaliteten er det englænderne meget passende kalder barkcloth.

Det store stykke til venstre på stoleryggen er af ukendt oprindelse, men de grønne farver er som skabt til TT-tasker.

- Burt Bacharach-boxen fik jeg af mine mænd i fødselsdagsgave og, hvis du som jeg, har hang til at genoplive din barndoms "Let musik til morgenkaffen", så er det bare om at få fat i den box. Den er et must for enhver retro-lover og jeg skråler med af mine lungers formindskede kraft, når jeg hører den.

Således også i dag, hvor cd-1 blev spillet højt og for åbentstående bilvinduer, da jeg kørte hjem. Så hvis du så en blå Xantia med "What the world needs now, is love, sweet love" strømmende ud af vinduerne, og du vel at mærke befandt dig i omegnen af Skanderborg, så var det mig og mit retro-læs som fløj forbi. Uha, som jeg hyggede mig !

2 kommentarer:

Lenn Nielsen sagde ...

Så må en anden en, bare sidde her med designopgaven og kæmpe med svedige hænder og damp ud af ørene. Kunne vildt godt bruge en tur med nedrullede vinduer og vind i håret... Men i morgen Fru. Christensen... I morgen er det slut...!!!

Hanne ... sagde ...

Hvor lyder det godt, Lenn. Byder du så snart på kolonihave-kaffe ?