torsdag den 19. august 2010

Solskins-torsdags-glæde

I hamrende onsdagsregn kørte jeg til Kolding, for jeg havde en aftale med et dejligt, dejligt menneske. Hun kom og besøgte Tulipaner og tomaters stand på Pinsemarkedet på Trapholt og spurgte, om jeg var interesseret i at overtage nogle broderier fra hendes nu nedlagte brodeributik. OM jeg var.

Det blev et besøg af den dejlige slags, og jeg kørte derfra med så mange vidunderlige broderier, at jeg næppe behøver besøge genbrugsbutikker foreløbig.


Langt de fleste er Haandarbejdets Fremme-broderier og dem elsker jeg jo højt, for deres smukke design og gennemarbejdede detaljer. 
Sommerfuglene er netop fra en HF-kalender, og er så farverige og smukt broderede, at det er en øjen-fornøjelse af de sjældne... og så er der 11 stk, forskellige forstås!


Bjørn Wiinblads H.C.Andersen fortolkninger har jeg ikke set broderet op før, men hold da op, hvor de vinder ved at komme ud af kalenderen og ind på hørlærredet.


Fuglene her er så søde, og detaljen med de små gule perler sætter bare lige prikken over iet.


Cirkus-ophænget har jeg heller ikke set live før. Udsnittet med en ægte August, en løvetæmmer, en jonglør og en stærk mand kommer på den navnepude, jeg skal lave færdig til på lørdag.

Hvor er jeg heldig og meget taknemmelig, fordi du vil betro mig dine broderier Inger :-)

9 kommentarer:

Lappesola sagde ...

Wow. Jammen var du heldig. For en skatt. Jeg gleder meg til å se hva du lager av dem.

Hilsen Sol

violykke sagde ...

Ja det må jeg sige , der var du heldig :0) var der noget med violer ? :0)

Anne sagde ...

Så smukke!
Mon ikke snart jeg skal komme og vælge noget stof, der skal spille sammen med mine brombærranker?
Det tror jeg :-)

Hanne ... sagde ...

Jeg går i gang med at bruge af skatten allerede i morgen, Lappesola - og jeg skal nok vende tilbage med billeder af dejlighederne.

Nej, desværre, Violykke - men en dag SÅ er der viol-bid :-)

Det synes jeg, du skulle gøre Anne, for den brombærranke sakl skisme da ud i lyset :-)

Anne sagde ...

Ligger den egentlig ude hos dig??
Eller har jeg gemt den et meget hemmeligt og nærmest "u-findeligt" sted her i huset...

Hanne sagde ...

Der er da glæde til al slags vejr der.
Hvor forrygende dejligt at blive tildelt sådan en skat.
Så smukke og farverige at inspiraton og ideer vælder ud af hver enkelt. Rigtig god fornøjelse.

Hanne ... sagde ...

Den ligger her hos mig og venter med længsel og kolde fødder, Anne :-)

Jamne jeg kører gerne til verdens ende i ramlende rengvejr, når jeg hjemfører skatte som Ingers - og mnage tak Hanne.

Balles Bazaar sagde ...

Jeg har ellers ikke været så begejstret for broderier; men med disse skatte og den måde du anvender dem på, giver meget inspiration og i sidste uge opdagede jeg til min overraskelse at jeg spurgte efter broderier i den lokale genbrugsbutik!!

Den skat du her har fundet er fantastisk smuk. god fornøjelse med det, og tak for god inspiration.

Hanne ... sagde ...

Hvor er det dejligt at høre, at du er blevet smittet af broderierne, Balles Bazaar. Der ligger så mange så mange derude i Genbrugsland, og de venter bare på at blive samlet op og tryllet med.